efterkrigstiden

Krigen skadede ikke J.C. Filtenborg rent økonomisk. Det var muligt at opretholde et årligt overskud på mellem 185.000 og 209.000 kr. fra 1940 til 1945. Rent faktisk steg salget moderat i forhold til mellemkrigstidens omsætning.

Forklaringen var prisstigninger, for bruttoavancen steg ikke unormalt, hvad der iøvrigt også ville være ulovligt. Efter krigen blev virksomheder, der havde udnyttet vareknapheden og opnået unaturlige avancer på deres varer, stillet til ansvar.

Der blev kørt erstatningssager mod dem og en hel del blev dømt til at betale deres overskud tilbage og derefter idømt bøder.

Efterkrigstiden bragte velstand med sig. Situationen normaliserede sig forholdsvis hurtigt og produktionen. i Tyskland kom igang igen.

Selvom der herskede en generelt antitysk stemning i Danmark undgik J.C, Filtenborg smudskampagner og beskyldninger på grund af Oscars skæbne. Der var rygter fremme
om at firmaets kontakt med Kienzle blev udnyttet til spionage af tyskerne.

Man mente at den moderne Kienzlevogn, der før krigen havde besøgt Danmark og havde rejst hele landet rundt for at reklamere for Kienzle på vegne af J.C. Filtenborg, havde til formål at undersøge broernes bæreevne som forberedelse til invasionen i 1940. Det var en komplet tåbelig påstand, da den slags oplysninger var offentligt tilgængelige hos Vejdirektoratet. Sådanne irrationelle rygter og beskyldninger afspejlede folkestemningen lige efter krigen.

Det kunne have været ødelæggende for en forretning som J.C. Filtenborg, at have en tysk medarbejder som OW og samtidig få en spionagesag på halsen. Så langt kom det dog aldrig.

Efter OW's fyring og efterfølgende død overtog Kaj Andersen posten som administrerende direktør. Han havde været i firmaet siden 1920, hvor han startede som lærling.

Hans højre hånd i firmaet blev Direktør Thorkild Hansen. De to direktører fordelte efter en glidende overgang arbejdsopgaverne således at Kaj Andersen tog sig af urene og
Thorkild Hansen helligede sig optikken.

Kaj Andersen sørgede i 1950'erne for at der blev ryddet op i antallet af urmærker så J.C. Filtenborg fremover kun skulle forhandle Omega, Tissot, Mora og Oris.

Han stod også for implementeringen af Omega og Tissots nye salgsstrategi der indebar at kun ganske få urmagere kunne få lov til at forhandle de to mærker.

Efter krigen udviklede optikken sig til at udgøre en mærkbar andel af omsætningen. I 1919 var kun 4 af lageret optiske varer. Det ændrede sig i løbet af 1920'erne og 1930'erne til at være ca. 25% af omsætningen.

Efter krigen
besluttede man sig således for at understøtte denne udvikling ved at indrette eget mineralsliberi i Århus i 1949.

Optikken fik en øget betydning i takt med, at der udviklede sig en brillemode.

Oprindeligt var brillen ikke en 'beklædningsgenstand' men et hjælpemiddel på linie med rullestolen eller stokken, men da brillen fik sin selvstændige funktion
som modeobjekt blev det også mere attraktivt at forhandle.

Siden 1930'erne
blev mærker som Bausch & Lomb og Rodenstock vigtige flagskibe i J.C.
Filtenborgs katalog.

I løbet af 1950'erne blev den gamle
garde i bestyrelsen udskiftet. I 1953
døde Andreas Christensen, der havde været med siden 1920 som bestyrelsesmedlem, og Købmand Huder, med korte mellemrum.

De blev afløst af højesteretssagfører Mogens Christensen og desuden blev fondsbørsvekseler Ejvind Brandt nyt medlem.

Ejvind Brandt var svigersøn til den sidste Filtenborg i firmaet, nemlig Andre. Han sad i bestyrelsen som formand til sin død i 1972, hvorefter Ejvind Brandt overtog.




Fondsbørsvekselere Eivind Brandt